Udsatte børn og voksne

CE-Mestringsvejleder definerer social udsathed som, at man har komplekse udfordringer i livet. Ofte i form af psykiske vanskeligheder og eventuelt flere funktionsnedsættelser.

Social udsathed kan komme til udtryk på mange måder, f.eks.:

  • Hjemløshed
  • Misbrugsproblemer
  • Psykiske lidelser
  • Vold i nære relationer
  • Senfølger af omsorgssvigt og overgreb
  • Psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser
  • Selvskadning, eks. cutting, spiseforstyrrelser, overmotionering mv.
  • Traumer

Kompleksiteten og mængden af udfordringer kræver en helhedsorienteret indsats og solid faglig indsigt i de forskellige udfordringers sammenhæng, gensidige påvirkning og årsag. Nogle gange maskerer én udfordring nogle andre underliggende problematikker. Ofte er det derfor ikke nok at forsøge at afhjælpe en enkelt udfordring. Fordi når de mange problematikker påvirker hinanden, vil en indsats på et enkelt område slå fejl.

Derfor er det ikke nok at sende borgere med misbrugsproblemer i misbrugsbehandling. Det er ikke nok at give hjemløse en bolig. Og det er ikke nok at give mennesker med psykiske lidelser medicin og terapi. CE-Mestringsvejleder fokuserer på hele mennesket – 360 grader.

Hos CE-Mestringsvejleder møder vi ofte borgere, der har mistet troen på, at de repræsenterer en værdi i verden, og at der er brug for dem. Det er vores overbevisning, at alle har værdi. Det videregiver vi til borgeren ved at udvise anerkendelse, håb og mod. Det er redskaber til at forandre tilværelsen og borgerens væren heri. Således at vi sammen etablerer en ny udvikling, en styrket selvtillid og selvværd. En tro på egenværdi og evne til at bidrage. En ny udvikling og tro på fremtiden.

Udgangspunkt i borgeren

Et solidt fundament for samarbejde forudsætter det korrekte og relevante match mellem den konkrete opgave, borger og mestringsvejleder. Derfor har CE-Mestringsvejleder også altid fokus på medarbejderens faglige kompetencer, viden og erfaring med borgerens specifikke problemstillinger.

Et andet vigtigt udgangspunkt for samarbejde er at støtte op om og deltage i borgerens aktiviteter. I fællesskab løser vi praktiske opgaver, hvor borgeren får styrket sine almindelige dagligdagsfærdigheder. Vi deltager også gerne i aktiviteter, hvor borgerens sociale færdigheder bliver styrket. Det kan f.eks. være besøg på væresteder, samtaler med offentlige instanser og lignende.

”Af så kroget et træ, som mennesket er skåret, kan intet lige skæres”

– Immanuel Kant

Alle aktiviteterne har det fælles formål at fremme borgerens kompetencer og muligheder for at mestre tilværelsen på bedst mulig vis.

Vores tilgang er fleksibel og individuelt tilpasset den enkelte borger.

Det betyder, at vi tilrettelægger hele indsatsen efter den konkrete opgave og handleplan. Vi matcher opgaven med den bedst kvalificerede medarbejder og vælger metode alt efter de udfordringer, opgaver og opdrag, der er omkring borgeren. Det har også betydning for vores arbejdstid, som er individuelt tilpasset.